Bevaringsforeningen Fredensborg

Fredensborg Kommunes Bevaringsforening

VELKOMMEN

SAGER GENNEM TIDEN

HAR DU NOGET PÅ HJERTET

UDFLUGTER

BESTYRELSE

BLIV MEDLEM

KONTAKT

 

 

© COPYRIGHT

BevarFredensborg.dk

mail til webmaster

Sager gennem tiden

 

Her kan du læse om de sager som Bevaringsforeningen har gennemført med tiden

 

Klik evt. her for at læse om sagen eller rul ned

 

 

Byplan nr. 17 - Foreningens første sag

 

Højsager Mølle

 

Zachariae Kapel

 

Rosingsminde

 

Slotsgade

 

KONGEBROEN

 

Christian den IX's Statue

 

Bevaringsforeningens udgivelser og større arrangementer gennem tiden

 

I foreningens 45-årige virke, har man beskæftiget sig med så forskelligartede opgaver, som: Sikring af Højsager Mølle for eftertiden, skaffet mere end en ½ million kr. til renovering af Zacharias Kapel på Asminderød Kirkegård. Endvidere plantet Bornholmsk Røn som vejtræer på Præstevej.

En større udrykning blev sat i værk for at redde Rosings Minde, Helsingørsvej, fra nedrivning i absolut sidste øjeblik. Det Lykkedes.

Et helt andet og mere opbyggeligt projekt, var ombygningen af Slotsgade frara en neonbelyst provinsbrutalitet, til den pragtallè, der oprindeligt var planlagt, som opkørsel til Fredensborg Slot. Bevaringsforeningen fik rejst midlerne, 9,6 mill. Kr., og gennemført anlægget, som en sølvbryllupsgave til regentparret.

En bro holder ikke evigt. Heller ikke en Kongebro. Den 3. Bro på stedet var skruet helt ned af isen i 1967, og stod ikke til at redde. Men erindringen om en bro for enden af Slotsparkens Eremitageallè levede videre, så Foreningen satte sig i spidsen for en indsamling af 6½ mill. Kr. til opførelsen af en ny bro, som en gave til Prins Henrik i anledning af Prinsens 60-års dag.

Bevaringsforeningen har forestået utallige bogudgivelser og arrangementer i de 45 år Foreningen har virket, først i Asminderød-Grønholt Kommune, og nu i den nye storkommune: Fredensborg Kommune.

I det daglige virke får bestyrelsen mange henvendelser fra medlemmerne om alt vedrørende opretholdelse af  bevaringsværdierne i de gamle ejendomme, der er så kendetegnende for vores landsbyer og  bymæssige miljøer. Er du selv ejer eller bruger af en bevaringsværdig ejendom, eller er du interesseret i tidligere tiders byggeskik, er medlemskab en oplagt mulighed for at komme i kontakt med ligesindede, deltage i arrangementer og udflugter. 

I den hedengangne Fredensborg-Humlebæk Kommune udarbejdede man et såkaldt Kommuneatlas over de fredede og bevaringsværdige huse, og oprettede et bygningsbevaringsudvalg, stærkt tilskyndet af Foreningen. Nu arbejder Bevaringsforeningen hårdt på, at kommunale løfter om noget tilsvarende for Fredensborg Kommune vil blive opfyldt. Selv barsler Foreningen snart med et opslagsværk til den rette renovering og pleje af gamle bygningsdele og overflader. Ved et medlemskab støtter du disse bestræbelser i vores lokalsamfund.

 

 

 

BYPLAN 17

 

BEVARINGSFORENINGEN FREDENSBORG STARTEDE MED BYPLAN NR. 17

 

Partiel byplan nr. 17 blev vedtaget af sognerådet i 1964.

Hele bymidten skulle ryddes og erstattes med 7 á 8 2- til 3 etagers høje betonblokke. Kronprinsensvej ryddes og bruges til parkeringspladser, ligesom der skulle være parkeringspladser langs hovedvej 6. At der så røg nogle fredede bygninger med i købet, tog man ikke så nøje. Planen må siges at være en byplanlægger i det hedengangne DDR værdig. Planen var den direkte årsag til stiftelse af ”Bevaringsforeningen Fredensborg”. Den fik sammen med andre pressionsgrupper mestendels forpurret planen. Foreningen har siden da holdt øje med, hvorledes sogneråd/byråd disponerer over vore fysiske omgivelser og gjort indsigelser, når det skønnedes nødvendigt. Helt sporløst gik byplan nr. 17 ikke hen over Fredensborg på trods af Bevaringsforeningens protester.

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

 

 

 

 

HØJSAGER MØLLE

I 1973 blev Højsager Mølle sat til salg. Ejeren Holger Christensen var for syg til at klare det tunge arbejde. Inspireret af Henning Maaløe-Jespersen tog foreningen mod til sig og købte såvel mølle som bolig og magasin. Boligen blev solgt fra og det skaffede den nødvendige kapital til at begynde restaureringen, der iførste omgang drejede sig om at give møllen en regntæt ”overfrakke”. Den gamle møller havde også været møllebygger. Han havde store planer om at renovere hele den fine teknik. Kværne, tandhjul i mange træsorter. Der lå mange gode reservedele i magasinet. Dem overlod foreningen til Nationalmuseets mølleudvalg, mod at det ydede experthjælp og leverede manglende stumper.

 

Foreningens ambition var mere end at sikre møllen. Den skulle atter beklædes med de rigtige egespåner fra Langeland. Det blev en hård kamp om at skaffe de fornødne midler. Utallige fonds blev bedt om hjælp. Heldigvis var mange positive. Efter at formanden havde drøftet sagen med Anker Jørgensen, forsøgte foreningen at gøre møllen til et arbejdsløshedsprojekt med tømrermester Kjeld Jensen og formanden Peter Stephensen som projektledere. Det var en fiasko. Arbejdet krævede bedre kvalifikationer end de arbejdsløse besad.

 

For at skabe interesse for og midler til restaureringen fremstillede foreningen kobberspåner, hvori sponsorerne kunne få deres navne indgraveret. Pris 50 kr. der blev fremstillet en serie postkort – tegnet af Ib Andersen. Hele indtægten gik til møllen. Den absolut umusikalske formand arrangerede et nordisk sangerstævne.

 

En vidunderlig smuk aften, hvor det naturlige amfiteater, som møllebakken danner rigtig kom til sin ret. Desværre er ideen aldrig blevet fulgt op. Nu er teatret forsvundet i den beplantning som udgør en vildtremise. I 1978 var foreningen kørt træt. Pengene brugt. Møllen, som den havde sørget for atter var i forsvarlig stand, blev foræret til kommunen.

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

 

 

 

 

ZACHARIAE KAPEL

Kong Christian IX kaldte grosserer Francis Zachariae Fredensborgs brygger Jacobsen. Han var mæcen i det helt store format. Udbedrede byens kloakker, og fik den forsynet med elektricitet. Da de to svenskere som ejede Asminderød Kirke, satte den til salg i 1921, købte han den, betalte for istandsættelsen og gav den til menighedsrådet.

 

Han købte også ¾ tønde land af præstgårdsjorden. Her opførte han et fint lille mausoleum. Røde munkesten. Special tagsten fra Tjekkoslovakiet. Det hele omgivet af en ringmur. For ikke at belaste sognets økonomi oprettede Zachariae et legat på 30.000 kr. Renterne skulle dække udgifterne til anlæggets vedligeholdelse.

 

I 1909 blev hans mor stedt til hvile i huset. Senere han selv og hans 2 hustruer. Med tiden forfaldt kapellet. Legatets midler slog ikke til. Menighedsrådet havde ikke lyst til at engagere sig i dets skæbne. Kapellet var ikke en del af kirkens område. Det ville dog godt overtage det i RENOVERET stand.

 

Bevaringsforeningens dynamiske formand Ruby Walmsley kastede sig ind i sagen. Med stor energi fik hun overtalt

 

 

Kirkeministeriet til at betale først for kapellet siden ringmuren. Pris i alt 534.707 kr. Det kunne være blevet langt dyrere, hvis ikke den evighedsorienterede Zachariae havde opført et ekstra hus på arealet. Det rummede nok teglsten til et nyt tag.

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

 

 

 

ROSINGSMINDE

 

Rosingsminde blev tegnet af arkitekten Herholdt, som også skabte Universitetsbiblioteket, den gamle Nationalbank,

samt mange fornemme villaer. Mange af de kulturpersonligheder, som har præget Fredensborg har haft deres gang i det smukke hus, som er inspireret af arkitektens rejser i England.

 

I 1977 købte kommunen det for at nedrive det, så rådhusets p-plads kunne blive udvidet. Det syntes Bevaringsforeningen var en synd. I kamp med såvel tiden som myndighederne blandede den sig i sagen. I oktober lykkedes det at gøre Akademirådet og Fredningsstyrelsen interesseret i projektet. Ved et dramatisk møde i kommunalbestyrelsen lige før jul, var der lige mange stemmer for og imod nedrivningen. Det betød at nedrivningsentreprenøren kunne begynde næste morgen. Han sad klar ved telefonen og ventede på at høre udfaldet af afstemningen.

 

Heldigvis gjorde en kvik politiker opmærksom på, at der ikke var søgt bevilling til bulldozernes arbejde. Det gav extra tid. Efter nytår trådte en ny lov i kraft. Til med kunne Det Særlige Bygningssyn love kommunen et tilskud på 600.000 kr. det overbeviste selv de politikere der havde set frem til: ”at få det gamle skidt revet ned.

 

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

 

 

SLOTSGADE

Marmillods havde udarbejdet et detailprojekt til runddelen dateret 31/10 1765.

Denne tegning fandt 2 medlemmer af bevaringsforeningens bestyrelse i efteråret 1989 i Rigsarkivet. Foreningen blev enig med sig selv om at ¨realisere dette over 200 år gamle projekt, som aldrig var blevet fuldendt og anledningen fandt i det faktum, at regentparret havde sølvbryllup i juni 1992.

Det blev Danmarks dyreste vejanlæg. En 4-sporet motorvej kunne dengang anlægges for 15.000 pr. løbende meter – Slotsgades renovering

kostede 23.000 kr. pr. meter.

 

På godt 2 år lykkedes det foreningen at samle de 9,6 mio. kr. sammen som anlægget kostede.

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

 

 KONGEBROEN

Fire broer har der siden 1722 stået i Esrum sø for enden af Eremitage Alléen. Hidtil havde det været sådan, at når en bro var udtjent blev der bygget en ny, men da bro nr. 3 i vinteren 1966/67 blev skruet ned af isen blev ingen ny genopført.

Men erindringen om en bro på stedet levede videre. Da præsidenten for Europa Nostra alias Prins Henrik i 1994 fyldte 60 år tog bevaringsforeningen initiativet til, at denne erindring igen skulle blive til virkelighed. Vi fik arkitekt, professor Mogens Breien og ingeniør, professor Erik Reitzel til at tegne os en bro, som vi kunne forære Prinsen til hans geburtsdag.

3 år tog det os at samlede nødvendige 5,6 mio. kr. sammen og tømmeret – lærketræ – fik vi foræret af Frederiksborg Skovdistrikt ved skovrider Lars Toksvig, men først juni 1996 kunne broen indvies.

 

 

 

 

 

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

CHRISTIAN IX’s STATUE

Til de mindre opgaver Bevaringsforeningen har påtaget sig er restaureringen af Christian IX’s statue. Den var rejst i 1908, men tidens tand havde tæret på monumentet. Et indbygget springvand var for længst ophørt med at fungere, forgyldningen af krone og navnetræk forsvundet, og anlægget omkring statuen ødelagt ved en vejudvidelse af Jernbanegade. Bevaringsforeningen skaffede de få hundredetusinde kroner, som var nødvendige for at rette op på disse miserer og den 2. april 1997 kunne monumentet genindvies med Dronning, Prinsgemal og hvad dertil hører.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

 

 

BEVARINGSFORENINGENS UDGIVELSER OG STØRRE ARRANGEMENTER

 

1990    Slotsgadeprojektet. – 12 upag. sider : ill. af Des Asmussen m.fl.

 

1993 * Fredensborg con amore / tegninger: Des Asmussen. - Ca. 60 sider, illustreret

 

1993    Forslag til den ny kongebro i Fredensborg slotspark og Esrum sø af 1.8.93

             udarbejdet af: Mogens Breyen og Erik Reitzel. -18 sider, illustreret

 

1994 * En kongebro til prinsen. - 48 sider, illustreret

 

1994 * Hartmann, Godfred: Skipperhuset. - 111 sider, illustreret (nogle i farver)

 

1997    Fredensborg By og Slots 275 års jubilæumsfestlighed

 

1997    En Kongekrone, hvorfra vandet vælder:

              ved genindvielsen af mindesmærket for Christian IX i Fredensborg Lund den 2. april 1997. 7 upag. sider: ill.

 

1997    Fredensborg : 275 år, 1722-1997. - 19 sider, illustreret

 

1998    Veterantogscenter Fredensborg: under protektion af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik:

             historisk baggrund og projektbeskrivelse. - 18 upag. sider, illustreret

 

2003 * Ellerkær Madsen, Claus Bitsch: Fra Fredensborg : bygninger - borgere – begivenheder.

             215 sider : illustreret (nogle i farver)

 

2005     Bournonville 200 års jubilæumsfestlighed¨.

 

* Kan købes i Fredensborg Boghandel

 

GÅ TIL TOPPEN AF DENNE SIDE >>

 

Bliv medlem af bevaringsforeningen:

HENVENDELSE TIL:

Formanden:

NO Widding

 

”Villa Bournonville”

Slotsgade 9

3480 Fredensborg

 

E-mail: no@widding.dk

 

Årligt kontingent er: 200 kr. for par og 150 kr. for enlige.