Højsager mølle
I 1973 blev Højsager Mølle sat til salg. Ejeren Holger Christensen var for syg til at klare det tunge arbejde. Inspireret af Henning Maaløe-Jespersen tog foreningen mod til sig og købte såvel mølle som bolig og magasin. Boligen blev solgt fra og det skaffede den nødvendige kapital til at begynde restaureringen, der iførste omgang drejede sig om at give møllen en regntæt ”overfrakke”. Den gamle møller havde også været møllebygger. Han havde store planer om at renovere hele den fine teknik. Kværne, tandhjul i mange træsorter. Der lå mange gode reservedele i magasinet. Dem overlod foreningen til Nationalmuseets mølleudvalg, mod at det ydede experthjælp og leverede manglende stumper.
Foreningens ambition var mere end at sikre møllen. Den skulle atter beklædes med de rigtige egespåner fra Langeland. Det blev en hård kamp om at skaffe de fornødne midler. Utallige fonds blev bedt om hjælp. Heldigvis var mange positive. Efter at formanden havde drøftet sagen med Anker Jørgensen, forsøgte foreningen at gøre møllen til et arbejdsløshedsprojekt med tømrermester Kjeld Jensen og formanden Peter Stephensen som projektledere. Det var en fiasko. Arbejdet krævede bedre kvalifikationer end de arbejdsløse besad.
For at skabe interesse for og midler til restaureringen fremstillede foreningen kobberspåner, hvori sponsorerne kunne få deres navne indgraveret. Pris 50 kr. der blev fremstillet en serie postkort – tegnet af Ib Andersen. Hele indtægten gik til møllen. Den absolut umusikalske formand arrangerede et nordisk sangerstævne.
En vidunderlig smuk aften, hvor det naturlige amfiteater, som møllebakken danner rigtig kom til sin ret. Desværre er ideen aldrig blevet fulgt op. Nu er teatret forsvundet i den beplantning som udgør en vildtremise. I 1978 var foreningen kørt træt. Pengene brugt. Møllen, som den havde sørget for atter var i forsvarlig stand, blev foræret til kommunen.